Oliver Maxwell – om visionen med Bybi og fremtidens samfund

”Bybi handler ikke kun om at lave honning. Det handler om at udforske og udvikle en cirkulær økonomisk model, der kan forandre den måde vi lever på i byen”

DANSIC mødtes med grundlægger og direktør for Bybi, Oliver Maxwell, til en snak om blomsten og bien, hans mission med Bybi, cirkulær økonomi, og hvordan fremtidens samfund vil se ud.

Hvorfor valgte du at starte ByBi?

”Jeg startede Bybi lidt efter klimakonferencen i 2008. For mig, var det en anerkendelse af, at vi står overfor nogle kæmpe udfordringer i forhold til den måde, vi lever på – både miljømæssigt og socialt. Vi er nødt til at finde nogle måder at skabe industrier og infrastrukturer, der kan forbinde miljøet med det sociale.

Bier er et vidunderligt middel og metafor for, hvordan vi kan leve med miljøet. Historien om besåning og den forveksling, der sker mellem bien og blomsten, er simpelthen så vigtig at forstå i forhold til at skabe en rigere natur, udnytte ressourcer bedre og ændre forholdet mellem mennesker og natur.

For at citere en gammel digter; ”for the bee the flower is a messenger of love and for the flower the bee is a giver of life, and with the giving and recieving, there is an ecstasy and a necessity”. Det handler om at skabe et forhold, der beriger naturen fremfor at smadre den. Vi må finde en mekanisme i samfundet, der sætter gang i den miljømæssige og sociale vækst, fremfor blot økonomisk vækst.”

Hvordan mener du, at Bybi kan bidrage til at gøre det?

”Bybi handler ikke kun om at lave honning. Det handler om at udforske og udvikle en cirkulær økonomisk model, der kan forandre den måde vi lever i byen på. Det handler eksempelvis om at etablere nye partnerskaber, finde nye måder hvor store virksomheder og sociale projekter kan samarbejde på.

Vi prøver at få folk til at se på deres ejendom og by på andre måder, så man ikke tænker natur det ene sted og by det andet. En bi er ligeglad med et hegn og med hvem, der ejer æbletræet, og hvis du er ejer af træet, er du ligeglad med, hvor bien kommer fra, så længe den bidrager til, at man får nogle store saftige æbler.

Vi har eksempelvis fået lov til at sætte vores bier hos Hofor, der ejer et kloakanlæg. For at udnytte det på den bedste måde, har vi placeret bistader på taget af bygningen, som derfor får en ekstra funktion. Vores bier kan flyve fra kloakanlægget til private haver og kasser rundt omkring i området, og bien bliver en metafor og en måde at binde byen sammen på.”

I starten nævnte du de udfordringer, som vi står overfor som samfund, hvordan ser du fremtidens samfund og den udvikling, vi går i møde?

”Vi står over for nogle store forandringer. Det er ikke kontroversielt, der er bare ingen, der ved, hvordan det kommer til at være. På grund af teknologi og globalisering, vil 50-60 % af de jobs, der eksisterer i dag, forsvinde, og konsekvensen er stor socialt. Chancen for at få et job, som mine forældre har haft, hvor man bliver i det samme job i 30 år, vil være næsten lig nul. Lønarbejde vil ikke længere kunne levere økonomisk tryghed, en identitet, en social deltagelse på samme måde som tidligere, og det slider på mennesker. At det sker samtidig med, at vi har den her miljøkrise, er en fantastisk mulighed, fordi vi har brug for de menneskelige ressourcer til opgaver, som ikke er direkte profitskabende. I løbet af det næste årti vil det være nødvendigt at træffe en beslutning om at pengene i samfundet skal deles på nye måder, samt frigøre noget potentiale i mennesker, som ikke kan udnyttes i lønarbejde. Mennesker skal have kapacitet til kreativitet, de skal have plads til nydelse og til at støtte hinanden, hvilket er meget større end lønnet arbejde.”

Hvilken rolle har socialøkonomiske virksomheder i dette? 

”Som socialøkonomisk virksomhed skal vi skabe en anden infrastruktur, en anden måde at organisere ting. Vi skal identificere og udnytte nogle ressourcer, som ellers ikke er set, og skabe nogle nye sociale forbindelser. Det handler ikke nødvendigvis om at definere, hvordan fremtidens verden ser ud, men at sikre at vi ikke står i vejen for dens udvikling.” 

Hvordan har du indtil videre kunne se, at Bybi som organisation har gjort noget for det, du har som vision?

”Bybi har ramt en nerve i København og Danmark. Det er et projekt, som folk genkender. De har hørt om os, de ved hvad vi har gang i. Selvom vi er en meget lille virksomhed, skaber vi en stor effekt. Vi er sikkert det største bybi-avls projekt i Europa. De er interesserede, fordi de kan se, at vi gør noget anderledes. Og jeg tror på, at vi kan være med til at inspirere og involvere rigtig mange mennesker på forskellige måder.”