DANSIC18 løber af stablen

 

DANSIC18 er skudt i gang, og de frivillige hos DANSIC er i fuld sving med arbejde i relation til årets tema, der sætter fokus på, hvordan danske borgere med særlige behov og funktionsnedsættelse kan integreres bedre på arbejdsmarkedet og dermed i samfundet.

 

Vi arbejder frem mod at skabe en DANSIC18 Case Competition, der vil løbe af stablen I starten af 2018. Meningen er at skabe en platform for social innovation, hvor vi kan inspirere til en udvikling af konkrete løsningsforslag til, hvordan mennesker med handicap kan integreres på arbejdsmarkedet. Formålet er at skabe reelle og målbare forbedringer for denne gruppe. Inden vores Case Competition arbejder vi på at afholde en række aktiviteter, som vi løbende vil informere om her på hjemmesiden og på vores Facebookside.

 

I DANSIC arbejder vi i teams for at sætte vores forskellige kompetencer i samspil.

  • Case and Content Management teamet arbejder med at definere casen, formatet og indholdet for DANSIC18s Case Competition, hvilket blandt andet indebærer en masse researcharbejde på årets tema.
  • Event Management teamets primære opgave ligger i at planlægge og eksekvere de to eksterne events op til Case Competition.
  • Communication and Marketing Management teamet står for kommunikationen både til jer og til målgruppen knyttet til årets tema.
  • Partnerships and Business Relations varetager den økonomiske fundraising og står for partnerskabet med den virksomhed, der bliver genstand for DANSIC18s Case Competition.
  • HR har til formål at skabe de fedeste praktiske, sociale og faglige rammer for DANSIC18s frivillige, så de får optimalt udbytte af deres arbejde og deltagelse i DANSIC.
  • Finance står for den økonomiske planlægning af DANSIC, både i relation til interne og eksterne events.
  • Bestyrelsen er dem, der tager strategiske beslutninger om DANSIC’s overordnede arbejde.

 

Vi ser frem til et fedt DANSIC18!

Følg med i hvad vi laver på Facebook @danishsocialinnovationclub, på vores Instagram @dansic_instagram og Twitter @dansic_tweets.