Det er ambitionerne, der driver værket

I begyndelsen af November stod jeg på talerstolen på V&A Waterfront i et af de mest polerede områder i Cape Town, og holdt tale foran en kronprins, en dansk og en sydafrikansk minister, to nordiske ambassadører – og ikke mindst 150 unge sociale entreprenører fra Sydafrika.

Det gjorde jeg fordi DANSIC, som et led af et dansk eksportfremstød i Sydafrika, var inviteret til at tale på en ungdomskonference for social innovation og socialt entreprenørskab – “Social Innovation for the next Generation”. Med mig havde jeg mine bestyrelseskolleger, Sani og Mathias.

Talen handlede om de tre ting, der gør DANSIC unik som platform for social innovation; diversitet, ambitionsniveau og nulstilling.

En divers gruppe af professionelle frivillige

Som platform for social innovation har DANSIC gennem de sidste fire år formået at skabe en bevægelse blandt studerende, beslutningstagere, og aktører fra den private, offentlige og frivillige sektor i Danmark. Det har vi gjort i sådan en grad, at vi nu blev inviteret til Sydafrika for at inspirere unge til at skabe lignende bevægelser. Diversitet er et nøgleord for DANSIC’s virke, da vi tror på at de mest unikke og helhedsorienterede samfundsløsninger opstår i spændingsfeltet mellem aktører fra forskellige verdener på tværs af sektorer, universiteter, fakulteter og studieretninger. Alene internt i DANSIC engagerer vi studerende fra knap 10 forskellige uddannelsesorganisationer.

Det der binder os sammen er vores visioner. DANSIC bæres afsted af de frivillige studerendes tårnhøje ambitionsniveau. Ambitioner for både vores arbejde og for den verden vi lever i. Et af de største kritikpunkter af danske politikere i dag, er at de er visionsløse. Det står i skarp kontrast til os i DANSIC, som tør være idealistiske. Hvis ikke ungdommen i dag har visioner og ambitioner for fremtiden, hvem skal så have det? Vi driver organisationen professionelt, og det er netop det, der gør at vi også bliver taget seriøst og kan agere på lige vilkår med andre spillere i den danske arena for social innovation.

Videre fra scratch

Vi løber lynhurtigt i DANSIC, for vi har kun ét skud i bøssen. Det tredje element, og det som nok gav mest genklang efter mit oplæg på konferencen i Cape Town, er, at DANSIC nulstiller sig selv hvert år. Den sydafrikanske minister, Lindiwe Zulu, refererede til at man skulle gøre som den unge dame (læs: jeg) sagde, og bare nulstille det hele en gang imellem. Vi opsiger alle de frivillige i DANSIC én gang om året, og giver organisationen videre til en ny bestyrelse på tre personer. Det er til hver en tid op til denne bestyrelse at sætte rammerne for, hvad DANSIC skal opnå det pågældende år. Men det er den passionerede bevægelse af frivillige studerende, som løber med idéerne, puster liv i dem og fører dem ud i livet. Vi starter fra scratch hvert år, men vi overtager og bygger videre på det fundament, som mere end 200 tidligere frivillige har etableret før os.

Det er langt fra min personlige fortjeneste, at DANSIC’s bestyrelse blev inviteret til Cape Town – men jeg er med til at styrke det fundament, som gør, at DANSIC når endnu længere ud de næste år.

Et par dage efter konferencen, mens vi sad og drak en kop kaffe på en café i Cape Town, kom en ung mand over til os og spurgte, om vi ikke var DANSIC. Han havde hørt mig tale på konferencen og været meget imponeret over vores drive og unikke organisationsstruktur. Og lige i det øjeblik, gav DANSIC rigtig meget mening.

At DANSIC nulstilles hvert år er uden tvivl det, der gør organisationen allermest sårbar. Men det er også ambitiøst – og det er det, der driver værket.  

Af Kirstine Kolling Hansen, Formand for DANSIC16