Kombinér velgørenhed og økonomisk vækst

Mange studerende er interesserede i socialt iværksætteri, og fænomenet er for alvor på vej frem. Iværksættere vil ikke kun skabe vækst, de vil også skabe et produkt, der gør en forskel i samfundet.

 

Det diffuse begreb »socialt iværksætteri« er stadig så nyt, at selv dem, der beskæftiger sig med det, har svært ved at definere det.

I begrebet ligger, at man ikke kun driver forretning for at skabe økonomisk vækst, men også ønsker at skabe noget, der har en samfundsværdi. Ofte tager man udgangspunkt i et samfundsproblem og bruger virksomhedskompetencer til at forbedre forholdene.

Især studerende viser stor interesse for socialt iværksætteri, på CBS er det muligt at læse fag i »Social Entrepreneurship«, og i sidste uge var over 300 studerende fra forskellige studier i hele landet mødt op til DANSIC13 konferencen, som var arrangeret af den studenterdrevne organisation DANSIC. Her arbejder man for at udbrede kendskabet til socialt iværksætteri.

Pamela Hartigan er direktør for the Skoll Centre for Social Entrepreneurship på Saïd Business School ved Oxford University i England. Hun har beskæftiget sig med social innovation i mange år og har netop været i Danmark for at være hovedtaler på DANSIC13-konferencen. Ifølge hende er den stigende interesse fra studerende et tegn på, at socialt iværksætteri er ved at blive moderne.

»Der er rigtig mange studerende i hele verden, der har mange gode idéer. De vil rigtig gerne, men de mangler lige det sidste skub. De skal finde ud af, om deres idéer holder, for der er jo stadig tale om virksomheder, der skal drive forretning,« siger hun.

Ifølge hende kan sociale virksomheder være alt fra en virksomhed, der løser et irritationsmoment i hverdagen, til en virksomhed, der gør en særlig indsats for socialt udsatte grupper.

»Det ér muligt at drive en virksomhed i økonomisk vækst, som samtidig har en samfundsmæssig gevinst. Ofte er det sådan, at man driver en virksomhed i mange år, og når virksomheden så har vokset sig kæmpestor og rig, og man efterhånden selv er blevet gammel, begynder man at give penge til velgørenhed. Men man kan sagtens kombinere de to ting,« siger Pamela Hartigan.

Autister kan sagtens arbejde

Et eksempel på en dansk social virksomhed er Specialisterne. Det er et firma, der ansætter autister. Stifteren Thorkil Sonnes søn fik diagnosen autisme, og Thorkil Sonne fandt ud af, hvor svært det er for autister at få et arbejde. Han stiftede derfor Specialisterne i 2003, og hans mission blev at fortælle verden, at man sagtens kan drive en virksomhed med autister ansat.

»Du kan slå op i jobsektionen. Alle søger gode teamplayers, karismatiske, fleksible personligheder, der er gode til at organisere deres egen tid. Der er simpelthen ikke plads til dem, som ikke opfylder disse krav, men kan levere en vare, som er særdeles efterspurgt i erhvervslivet. Så det har jeg sat mig for at ændre på,« siger Thorkil Sonne.

Specialisterne investerer fem måneder i at udvikle autister fra usikre væsener til nogle, som kan passe ind i erhvervslivet, og i virksomheden har man et arbejdsevneprogram, som medvirker til at styrke både sociale og faglige kompetencer. Desuden er Specialisterne et IT-konsulenthus, hvor man også ansætter autister i helt almindelige job.

Selv om Specialisterne primært fokuserer på at skabe job til autister, er det stadig en virksomhed med økonomisk vækst. Ambitionerne er at få cirka 1.000 autister i job uden for Specialisterne ved at udbrede budskabet til andre virksomheder. På verdensplan vil Specialisterne være med til at skabe en million job.

Ikke et nyt fænomen

Sociale virksomheder er ikke en ny opfindelse. Faktisk har det i et eller andet omfang eksisteret længe. Det er bare først inden for de seneste år, at man for alvor har sat fokus på socialt iværksætteri, og det er et forholdsvis nyt begreb i Danmark.

Ifølge Pamela Hartigan ser man oftere sociale virksomheder i samfund, der har større problemer, end Danmark har. Men ifølge hende er der behov for sociale iværksættere i alle lande.

»Et land fungerer jo aldrig perfekt. I Danmark er problemerne bare mindre end i andre lande. I har en fungerende velfærdsstat. Derfor er det nogle andre områder, I fokuserer på, end Kina for eksempel gør. Men der er jo altid plads til forbedringer, der er aldrig noget, der fungerer perfekt,« siger hun.

 

 

Skrevet af Karoline Spenner Kjeldberg – 10. marts 2013 –  Berlingske Business